Om Andkærhus

Da Andkærhus blev opført i 1988 var det med henblik på at drive konferencecenter med udgangspunkt i Trekantsområdet. Siden årtusindskiftet har Andkærhus fungeret som kontorfællesskab.

Set udefra virker huset måske ikke som noget særligt, men det ændrer sig så snart, du træder ind ad døren og ser hele vejen gennem det lyse fællesareal og ned til kantinen.

Det er umuligt at være upåvirket af stemningen i Andkærhus. Her er et kontormiljø som er rart at være i og hvor vi forsøger at hjælpe hinanden på kryds og tværs. At de fysiske rammer er inspirerende og rare at opholde sig i er blot en ekstra bonus.

I det store, lyse loungeområde kan du sætte dig med nabovirksomheden eller en kunde og nyde en kop kaffe og en hyggesnak – for der skal være plads til andet end benhårdt arbejde i løbet af arbejdsdagen.

Netop snakken, dialogen og sparringen er der masser af plads til i Andkærhus. Vi afholder et frivilligt morgenmøde for alle husets lejere en gang om ugen, hvor vi holder hinanden opdateret med hvordan det går. Andkærhus er ikke bare et hus med kontorlokaler – vi er et levende og dynamisk miljø som virksomheder kan trives i.

Skal du være den næste lejer i Andkærhus?

... du er velkommen!

Andkærhus er bygget så fleksibelt, at vi nemt kan slå lokaler sammen – og skille dem ad igen. På den måde kan vi imødekomme de fleste behov til lokalestørrelse og faciliteter.

Kontakt os gerne på telefon 2281 3822 for at høre mere – eller udfyld kontaktformularen for at blive kontaktet.

Book en fremvisning